|
|
|
|
|
|
Jeg er vild med Benny Andersens kringlede univers af ord, der vender rundt på alle de begreber, vi ellers kender så godt!
Hans sproglige Hybridnet er en evig kilde til min undren, til små lette fnis... og til større grin!
17.august 2018...
Et fint menneske med hang til ord tjekkede ud af reservatet i går...
Intet godt varer evigt; - man ved det godt, og dog var der noget over Benny Andersen, som kunne få én til at glemme det af og til....
Hans dejlige digte og fortællinger, hans barnlige glæde, som lyste glad inde fra det gamle ansigt...
Hans evige glæde ved at pusle ord og sætninger ind i nye - indtil da - ukendte sammenhænge...
Hvil i fred, du fine digter og menneske. Du er allerede savnet....
Benny Andersen
Benny Andersen
Lykken
Der er noget særligt ved lykken man kan blive helt glad når man møder den men også beklemt står stille lidt lister sig så varsomt nærmere som i et minefelt og hver gang man sætter foden ned uden at ryge i luften glemmer man enten at nyde lykken eller blir sur over ikke at vide hvor længe den varer så når modgangen endelig melder sig er det en lettelse som om man er kommet i sikkerhed det er nu skammeligt for der er noget særligt ved lykken som man ellers ikke møder måske ligger fejlen der man kender for lidt til den burde sætte sig mere ind i den jeg tror det er en træningssag.
Benny Andersen; Den indre bowlerhat, 1964
Lyseslukker
Hvem har rodet i mine problemer Hvem har brugt mine hæmninger uden at hænge dem på plads igen Jeg er tre måneder bagud med fortvivlelsen og alligevel flyder det over med livsmod over det hele og hvor er min faste hånd som elles sidder så løst kan man nu ikke engang ha sit vanvare i fred Kom lige herhen du har noget i den ene mundvig lykke eller glæde eller sådan noget stads nej ikke der ja der ja sådan må jeg lige se ja nu er det væk.
Benny Andersen; Det sidste Øh, 1969
Venskab
Jeg kommer og læsser af sparker døren op før du åbner traven hen over dig med mine byrder og sække får dig sat op i en stol stiver dig af med puder og forsikringer hold dig nu fast første sæk hældes ud over dit hoved brugte bekymringer, askemistro afgnavede fornærmelser skræller og modgangsgrums du må hjælpe mig, den går ikke længer løft dit hoved og sig: hold ud! nu anden sæk, med sammenbrændte planer rester af rejser, flækket fremtid og gæret forventning du har stadig armene fri og rækker mig smilende hånden: fat mod lad dig ikke gå på! tak for de ord, nu går det lidt bedre klar til tredje og sidste sæk med lidt af hvert, bagvendte visirer dåser der har været krig i nussede kort over ømme punkter døde der går igen for et firma lad os mindes Amanda i tørvene vor stiftpiskede pubertet alt for dig og kun for dig jeg vender mine lommer det sidste jeg har lidt sjælekrads, lidt hilseuld en enkelt karamel forstår du mig nu derinde i bunken jeg slår toppen af, graver åndehul ned til dit ansigt, lægger øret til hører dig stønne overvældet: Stå fast og kæmp! lettet lister jeg bort sådan taler kun en virkelig ven.
Benny Andersen; Den indre bowlerhat, 1964
Mit hjertes indvandrer
Jeg mødte dig som en fremmed men fandt ud af at du kendte mig bedre end jeg selv
Du førte mig på opdagelse i mig selv du kendte genveje til oversete udsigter undersete koralrev Hvad der på mit kort stod opført som BLIND VEJ viste sig at føre til sindets største og kærligste lufthavn
Du tog mål af min dagligdagshorisont og mens jeg sad som på nåle så du dit snit til at trække nålene ud og anvende dem i dit snitmønster du klippede og øgede og lagde min gamle konfektionssyede horisont ud med adskillige tusind kilometer så den ikke strammede så meget om livet
Først langt ud på natten nikkede du tilfreds: "Den vil nok i begyndelsen føles lidt rigelig om fortiden med den er beregnet til at vokse i og den klæder dig virkelig godt!"
Min livsfordobler mit hjertes indvandrer med lidt for vide let slaskende horisonter omfavner jeg dig i denne fortrolige forårsnat.
Benny Andersen; Denne kommen og gåen, 1993
|
|
|
|