 |
|
|
 |
|
Mathilde, mor og mormor på besøg hos Olde Ingrid på Niløse Kirkegård 6.10.20.
Vi var på en rigtig hyggelig tur til min mor med en plante til hendes gravsted. Hun nåede at være sammen med Julie,men hun døde,før jeg fik Simon. Alligevel hænger deres historie også sammen, for jeg mødte Simons far mellem hendes død og begravelse. Vi mennesker er tit gode til at finde sammenhænge, Det er godt!🙂
Simon har også været med hernede, men det er nu nogle år siden, vi besøgte min fødeegn.🙂
Det er altid vemodigt at besøge hendes gravsted og det område, hvor jeg havde mine første år, men det er også altid RART at genopleve mit barndoms sted - Niløse kirke og hele området 🙂
Vi forsøger at komme ned herned mindst én gang i kvartalet,så jeg kan bevare glæden ved at gense min fødeegn - og gengive stemninger fra Landet for længe siden. Engang lå mange af min mors slægtninge her, men efterhånden er de kendte gravsten og gravsteder blevet slettet. Det er jo trist for os, der boede i Niløse engang og havde vores gang blandt vores kære og lidt mindre nære. Man har renoveret kirken og er i gang med at få kirkegården renoveret. Mange går over til urnegrav i stedet, så det har man indrettet kirkegården på.
Min mors gravsted og min moster Benthes er de sidste i den lille "afdeling", som engang gav plads til min store slægt i Niløse. Når jeg nu besøger kirkegården, må jeg nøjes med at vide, at slægten ligger der - blot uden navne og sten. De er der jo stadig🙂.
Nu er det en stor, stor glæde at være mormor til Mathilde - og at se hende i min barndoms kirke på min datter Julies arm. Både indenfor i kirken, ude på kirkegården - og i den del af Niløse og Verup, som vi når at få kigget på hver gang.
Kirken er blevet meget fint restaureret, og min lille tøsetrup nød det smukke rum 🙂
Måske bør man ikke gå op på prædikestolen med det lille pigebarn, men mormor skulle jo se det smukke rum fra alle vinkler. Det føltes godt 🙂
Mathilde, mor og mormor besøger Olde Ingrid på Niløse kirkegård 6.10.20.
Vejen fra Niløse kirke mod Kongsted. Mit barndomshjem lå lige efter det grå hus og svinget.
Mine søskende og jeg gik den vej langs vejkanten, når vi skullet til skole. Selvom det er ca 53 år siden, jeg gik der som barn, bliver jeg hurtigt Anette 7 år på vej til og fra Niløse skole
Det grå hus var telefoncentral dengang og i mange år efter. Vores lille husmandssted lå tæt op til hækken; - men det er efterhånden mange år siden, vores hus forsvandt. Vi flyttede 25.11.67, men kommer altid ud til vores gamle hus, når vi er på min mormors gravsted.
Julie og Mathilde hygger sig ved døbefonten.
Mathilde og mormor ser den fine kirke lidt oppe fra - kirken er blevet fin og ikke for fin.
Min mor og hendes 4 piger er døbt af - eller fremstillet i kirken af præst Johs. Nielsen. Min bror blev hospitalsdøbt sidst i januar i 1962. Min yngste søster, Helle Gurli, døde 5.januar 62. Niløse kirke betyder meget for mig.
Den gamle altertavle i 2014. Den er stadig i kirken, men har fået ny plads. To meget forskellige altertavler.
Julie henter vand til Olde Ingrids nye plante. Lille oldebarn Mathilde ser på skyernes fart...
Min mors gravsted er på vej til at få nye hække. Min mormors gravsted er blevet urnegravplads - og en hæk til at afgrænse nutidens gravsteder er på vej. Nutid og fortid skal kunne mødes på bedste vis.
Min mormors familiegravsted til jul for få år siden. Hun ligger stadig ved siden af min mor - og min moster, og med min lillesøster til den anden siden, men pladsen er blevet urnegravpladser ovenpå.
Nu mangler kun de små, nye hække. Så er mors gravsted fint igen.
Min smukke mor, Ingrid, som ung mor. Hun var glad for børn og havde mange af os :-) Hun var også glad for dyr- og for at synge!
Mere infoKan li'
| |
|