Historien om Putte von Vrikkelmås, der havde det store uheld at blive født af en missemor, som ikke ville have hende...
Og det var samtidig vores held, for ellers havde vi jo aldrig mødt den unge missefrøken.
Kattene i vores familie udmærker sig åbenbart ved at blive kasseret i første omgang. Sådan var det med vores gamle kat, Rasmus, som var kasseret af mennesker, - og nu Lillemissen her, som altså var blevet i overskud hos sin egen mor. Som 6 uger gammel landede hun så hos Julie og Jon, og invaderede straks hele hytten.
Katten er som bekendt helt sin egen... og lille Putte von Vrikkelmås er bestemt ingen undtagelse. Men en skøn lille sag er hun, som får venner blandt alle os tobenede, hver gang hun møder en ny af slagsen.
Jeg lånte hende et par uger, og hun er en af den slags små misser, der nærmest vokser fast til én, og som det er svært svært at undvære, når de tager hjem.... Men sådan er det vel at blive Bedste... 😀så ka' man lære det, ka' man!
De sidste par år af sit katteliv boede Putte af flere grunde hos mig og mine 2 misser Laura og Herman, og de blev fine venner alle 3. Den 31.7.20 drog Putte afsted på den sidste rejse, og det var et stort savn for os alle...
En fin og kærlig lille hunkat, som skabte stor glæde 🙂
Nyeste kommentarer
11.02 | 23:07
Hej Astrid
28.01 | 17:55
Hej Anette Fandt til min glæde det meste af digtet "Aftenbøn" her p...
11.10 | 12:20
Jo, det gør det måske, Peter. Det er mange år siden, jeg flyttede derfra, m...
09.10 | 16:18
Sjovt nok har jeg tilbragt en masse tid ude på mosen i min skoleferie. Min f...