Anettes verden

Herman flyttede ind her hos os 4. februar 06. Han er født i starten af august 05, og var omkring 5 måneder, da vi fik ham, så han lever i sit 17.år og har boet de 16 af disse år hos os. Vi er stadig vilde med ham. Nu mest mig, for Simon flyttede hjemmefra for snart 10 år siden 😀

Vi hentede Herman ude på Kattens Værn, hvor han havde været et par uger. Der mødte vi ham, fordi vi var blevet enige om, at vi begge havde alt for meget kærlighed, som ikke blev brugt til noget. 🙂

Vores gamle røde misseven, Rasmus, havde jo været død ½ år og de mange kærtegn, vi havde vænnet os til at sætte i omløb, hobede sig jo op!

Herman, som dengang hed Robin, lå i sit eget lille bur i damekattesalonen, og vi fik at vide, at han var en meget sårbar kattekilling, som krævede meget kærlighed og tålmodighed, hvilket jo lige var OS!

Fra vi havde kigget ind i hans små, skæve misseøjne første gang, og holdt hans lille bløde varme hoved og overkrop i hænderne, var vi solgt.

Begge var VI blevet valgt af killingen,som på stedet fik sit nye navn, Herman, for Simon mente bestemt, at han var en Herman! Og så tog vi hjem med det lille vidunder….

Herman viste sig at være RET meget ked af det, trist, bange og meget håndsky. Det var den rene ynk at se, hvor passivt og flegmatisk, han fandt sig i blive liggende, hvor han blev lagt, og at se, at han slet ikke ville spise… Eller gå på bakken…

Vi bar ham, så meget, vi ku', og talte venligt til ham, når han atter var smuttet op under sofaen. Ind imellem ku’ jeg se på Simon, at det gik ham på, og vi talte lidt om, at det måske alligevel ikke lige var den rigtige killing, vi havde fået med hjem…

Men talte også om, at hvis han ikke ku' falde til her hos os, hvor kærlighed og tålmodighed nærmest var ved at vælte ud af knaphullerne, hvor pokker sku’ han så ku’ være?

Stille og roligt foldede han sig ud, og indtog flere og flere bastioner i sit nye hjem.

Nysgerrigt daskede han til en svanefjer fra søen og kradsestangen begyndte at interessere ham,og pludselig stak han af med vores rene sammenrullede sokker…

Spillede fodbold firehændigt for fuld skrue, og kom tilbage med en våd sok og lagde foran os. Hoppede glad med i køkkenet om morgenen for at få morgenmad sammen med undulaten…

Alt imens udvikledes hengivenheden mellem Herman og hans nye ven, Simon. 🤩

Simon virkede stadig som en magnet på Herman den Lykkelige, skønt hankatten fik selskab i juli 06, da Laura Langben rykkede ind her i hytten 🙂

I foråret 2012 flyttede Simon hjemmefra, og jeg er efterhånden en rimelig erstatning for Hermans  første ven....

Nu er det mig, som den efterhånden lidt gamle, men stadig legesyge hankat Herman støder pande med, og mig, som han stryger sig kærligt opad benene på, når han vil kæles med - eller har lyst til at lege.

Han spiller stadig glad og gerne fodbold med både sammenrullede sokker og en stor, rå kartoffel med skræl. Selv en grøn vindrue eller en stor ært kan lokke Herman på banen med alle 4 poter 😀

Fluer er også stadig et hit, mens edderkopper er Lauras domæne! Dem går Herman udenom 😎

1.december 21 flyttede Herman og Laura med mig til Ugerløse ved Holbæk, og de gamle venner på hhv.16 og knap 16 år klarede flytningen fint 🙂🙂

4.februar 22 var det 16 år siden, Simon og jeg valgte vores lille ven på Kattens Værn, og den lille fyr ser ud til at stortrives i sit otium på landet. Han kommer ikke udenfor - for både han og Laura er fortsat indekatte, så de mange småture ud på altanen gennem årene i Vanløse er for altid slut. Herman ser ud til at have affundet sig med, at frisk luft trækkes ved vinduerne i stedet - og Laura er enig 🙂

Nye billeder er på vej 🙂

Klik på billederne...